Gravand
Gravanden (Tadorna tadorna) er en iøjnefaldende og karakteristisk andefugl, som er udbredt i store dele af Europa og Asien. Med sin markante farvetegning og adfærd er den let genkendelig og et interessant syn for fugleentusiaster og naturinteresserede.
Størrelse og udseende
Gravanden er en stor and, med en kropslængde på cirka 61 cm og et vingefang, der strækker sig fra 110 til 133 cm. Den vejer typisk mellem 1,1 kg og 1,4 kg, hvilket gør den til en af de større arter blandt andefuglene. Gravænder har en levetid på op til 15 år, hvilket er relativt langt for en andefugl.
Gravanden er især kendetegnet ved sin farverige fjerdragt. Både hannen og hunnen har en hvid dragt med et karakteristisk kastanjebrunt bånd over brystet og sorte fjer på ryggen. Hannen kan dog let kendes på en lille rød knop ved næbbet, som hunnen ikke har. Begge køn har et rødt næb, som giver dem et særligt iøjnefaldende udseende.
Levesteder og udbredelse
Gravanden findes i to større grupper, én i Europa og én i Centralasien. I Europa strækker dens udbredelse sig fra det sydlige Sverige og Storbritannien ned til Frankrig og Middelhavsområdet. I Danmark er gravanden en almindelig ynglefugl, og den findes i det meste af landet. Den foretrækker lavvandede kystområder, søer og vandløb, hvor den let kan finde sin føde.
Gravanden har fået sit navn fra sin specielle yngleadfærd. Den bygger nemlig rede i grave eller huler, ofte i forladte rævehuler, stendiger eller hule træer. Fuglen kan dog også finde på at yngle andre steder, som under terrasser, kasser eller sten. Det er blevet observeret, at gravandeforældre er i stand til at forsvare deres rede mod rovdyr som ræve. En fascinerende forsvarsmekanisme er, at de kan hvirvle sand op i øjnene på en angribende ræv, hvilket hjælper med at beskytte deres æg og unger.
Yngleadfærd
Gravanden er monogam og danner par for livet. Parret flyver ofte sammen, hvor hunnen fører an. Fuglen bygger ikke en egentlig rede, men samler lidt mos, dun, løv og strå i det hul, hvor den lægger sine æg. Hvert år får gravanden ét kuld, typisk i juni måned, hvor den lægger 8-10 æg. Æggene ruges i 29-31 dage, hvorefter ungerne hurtigt bliver uafhængige af forældrene. Efter blot 2-3 uger kan man se de små gravandunger i flokke, hvor de selv begynder at jage efter føde.
Føde og jagt
Gravandens kost består primært af smådyr, som den finder i lavvandede områder. Den lever hovedsageligt af muslinger, snegle og krebsdyr, men den kan også tage andre smådyr, som findes langs kysterne eller i nærheden af vand. Gravanden fouragerer ofte i sandbanker, vandhuller eller på marker tæt ved græsklædte kystområder.
Gravænder er dygtige til at finde føde på steder, hvor vandstanden er lav, og de bruger deres næb til at søge efter muslinger og snegle i sandet. Det er især ved lavvande, at gravanden er aktiv, og den ses ofte i store flokke, der bevæger sig langs kystlinjen i jagten på føde.
Samspil med omgivelserne
Selvom gravanden er almindelig i Danmark, er den alligevel en spændende fugl at observere på grund af dens særlige yngleadfærd og imponerende forsvar mod rovdyr. Dens valg af levested ved kystnære områder og lavvandede søer gør den også til en vigtig del af økosystemet, hvor den indgår i fødekæden og bidrager til at holde bestanden af smådyr nede.
Gravanden er ikke kun en smuk fugl med sin farverige dragt, men den har også tilpasset sig livet ved kysterne på en fascinerende måde, der gør den til en af de mere bemærkelsesværdige fuglearter i det danske landskab.
Kald
Flugtkald
