Egentlige andefugle
De egentlige andefugle (Anatidae) er en omfattende fuglefamilie, der inkluderer ænder, gæs og svaner. De findes over hele verden, fra arktiske til tropiske områder, og på alle kontinenter, hvilket gør dem til en af de mest udbredte fuglefamilier. De har udviklet sig til at være særdeles tilpassede til livet på vandet og lever typisk i nærheden af søer, floder, vådområder og kystområder. Deres evne til at svømme og dykke gør dem tilpasset både ferskvand og saltvand, selvom de fleste arter foretrækker lavvandede områder, hvor de let kan finde føde. Anatidae-familien består af 146 arter fordelt på 40 slægter, hvilket viser en stor biodiversitet blandt disse fugle.
Livsstil og tilpasninger
De fleste andefugle er planteædere, og deres kost består hovedsageligt af vandplanter, frø og alger. Nogle arter spiser dog også smådyr som insekter og krebsdyr, især i yngletiden, hvor proteinrigt foder er vigtigt for ungernes vækst. Mange andefuglearter danner monogame par under ynglesæsonen, hvor hannen og hunnen samarbejder om opfostringen af ungerne. Efter ynglesæsonen gennemgår de en fældeperiode, hvor alle svingfjerene skiftes samtidig. Dette gør dem flyveudygtige i en periode på 3-4 uger, hvilket kræver, at de opholder sig på sikre steder med rigelig føde og beskyttelse mod rovdyr.
Fællestræk og fysiologi
De egentlige andefugle deler en række fysiologiske og morfologiske træk, der gør dem specielt velegnede til deres miljø. Svømmehud mellem de tre forreste tæer gør det nemt for dem at manøvrere effektivt i vandet, mens den bageste tå er placeret højere oppe på foden og sidder frit. Deres fjerdragt er særdeles tilpasset til vandmiljøet med tætsiddende fjer, der danner et isolerende lag, som hjælper med at holde dem tørre. Desuden har de et lag af dun under konturfjerene, som yder ekstra varmebeskyttelse. Denne tilpasning er vigtig i kolde klimaer og hos arter, der tilbringer meget tid i vandet.
Et andet karakteristisk træk ved andefuglene er deres næb. Det er følsomt og beklædt med en blød hud, men ved spidsen har de en hård næbnegl, som de bruger til at samle og bearbejde føde. Langs næbbet sidder små lameller, der hjælper med at filtrere føden, særligt hos planteædende arter, som lever af alger og små vandplanter. Mange arter har lange halse, der giver dem mulighed for at nå ned i vandet efter føde. Derudover har nogle andefugle en snoet luftrør, som kan forstærke deres stemme, hvilket er specielt i fugleverdenen.
Reproduktion og yngelpleje
Under yngletiden spiller hunnerne en central rolle i yngelplejen. De står for at bygge og fore reden med dun fra deres egen fjerdragt, som beskytter æggene mod kulde. Andefugles æg er typisk ensfarvede og som regel hvide. Hunnerne står også for udrugningen af æggene. Efter klækningen er ungerne hurtigt selvhjulpne og forlader reden næsten umiddelbart efter, at de er tørre, for at følge deres mor ud på vandet. Denne form for yngelpleje sikrer, at ungerne tidligt lærer at klare sig selv i deres vandmiljø, hvilket er afgørende for deres overlevelse.
Migration og menneskelig interaktion
En del andefuglearter foretager årlige træk for at tilpasse sig de skiftende årstider og tilgængeligheden af føde. Mange arter fra tempererede og arktiske egne flyver mod varmere områder om vinteren, mens de om sommeren vender tilbage til deres yngleområder i nord. Disse årlige træk er både imponerende og nødvendige for artens overlevelse, da de undgår de kolde vintre, hvor føden bliver sparsom.
Mennesket har gennem historien haft en tæt relation til andefugle. Nogle arter er blevet domesticerede og holdes som kvæg, især tamænder og tamgæs, som opdrættes for deres kød, æg og fjer. Samtidig er visse arter populære jagtobjekter på grund af deres størrelse og smag. Denne jagt og brug har i nogle tilfælde haft en negativ indvirkning på visse andefuglebestande, og siden 1600-tallet er fem arter af andefugle blevet udryddet, mens mange flere er truet. Bevaring af vådområder og bedre regulering af jagt er afgørende for at sikre overlevelsen af truede andefuglearter i fremtiden.
Underfamilier
Der er stor usikkerhed om hvordan familien Anatidae bør inddeles i underfamilier. Der har været forslag om inddelinger, der spænder fra tre helt op til ni underfamilier. Et forslag, der tager udgangspunkt i molekylære undersøgelser frem til og med 2010 af fuglenes slægtskab deler de egentlige andefugle i fem underfamilier:
- Dendrocygninae (træænder, 9 arter)
- Stictonettinae (spættet and, 1 art)
- Plectropterinae (sporegås, 1 art)
- Anserinae (svaner og gæs, 40 arter)
- Anatinae (ægte ænder, 114 arter)
Skarveænder og gravænder henregnes her henholdsvis til Anserinae og Anatinae.