Accipitrinae
Accipitrinae er en underfamilie inden for rovfuglefamilien Accipitridae, ofte kendt som de “ægte” høge. Denne underfamilie er omfattende og varieret, bestående af 73 arter fordelt på 11 slægter. Accipitrinae-fuglene er kendetegnet ved deres evne til effektivt at jage i skovområder, og deres tilpasningsevner gør dem til en af de mest imponerende grupper af rovfugle, både hvad angår deres anatomi og adfærd.
Generelle Kendetegn og Anatomi
De ægte høge i underfamilien Accipitrinae har en kropsstruktur, der er perfekt tilpasset deres liv som skovjægere. De har lange haler, som giver dem fremragende manøvredygtighed mellem tætte grene og træer, samt brede og afrundede vinger, der tillader hurtige og præcise manøvrer. Deres jagtmetode er ofte et overraskelsesangreb, hvor de slår til med lynhurtige stød fra en skjult position, såsom en gren eller et skjul i skoven.
En anden bemærkelsesværdig egenskab ved disse høge er deres utrolige synsstyrke. Accipitrinae-fugle menes at have syn, der er flere gange skarpere end menneskets. Denne overlegne synsevne skyldes blandt andet det høje antal fotoreceptorceller i deres nethinder. Hvor mennesker har omkring 200.000 fotoreceptorceller pr. kvadratmillimeter, kan høge have op til 1.000.000 pr. kvadratmillimeter. Derudover har de et meget højt antal nerver, der forbinder nethindens receptorer med hjernen, hvilket gør dem i stand til hurtigt at bearbejde visuelle informationer. Deres øjne indeholder også en fordykket fovea, som fungerer som en forstørrelseslinse og gør det muligt at fokusere skarpt på deres bytte.
Fylogenetisk Klassificering
Slægten Accipiter har traditionelt været den mest kendte og omfattende slægt inden for Accipitrinae, men nyere molekylære og genetiske undersøgelser har ført til en betydelig omstrukturering af denne gruppe. Tidligere indeholdt Accipiter mange forskellige arter, men det blev opdaget, at denne store slægt var ikke-monofyletisk, hvilket betyder, at den ikke inkluderede alle efterkommere af en fælles forfader.
En række fylogenetiske analyser, herunder en omfattende undersøgelse i 2024, har været med til at omdefinere grænserne for disse slægter. For at sikre monofyletiske grupper – hvor alle medlemmer deler en fælles forfader – blev mange arter omplaceret fra Accipiter til nye eller genopståede slægter. Som et resultat blev antallet af arter i Accipiter reduceret til blot 9, og flere nye slægter blev etableret.
Omplacering af Arter og Nye Slægter
Nogle af de mest markante ændringer omfattede flytningen af den sydøstasiatiske krumhøg og Sulawesi-gåvehøgen. Det viste sig, at disse arter var kun fjernt beslægtede med andre arter i Accipiter, og de blev derfor flyttet til den genopståede slægt Lophospiza, som nu er den eneste slægt i en ny underfamilie kaldet Lophospizinae.
En lignende situation opstod med den lille sydamerikanske lille høg og semicollared høg, der også viste sig at være fjernt beslægtede med de andre arter i Accipiter. Disse arter blev placeret i en ny slægt ved navn Microspizias, som sammen med slægten Harpagus nu er en del af underfamilien Harpaginae. Disse ændringer i klassificeringen var nødvendige for at reflektere den genetiske og evolutionære historie mere nøjagtigt.
Slægterne Circus, Megatriorchis og Erythrotriorchis blev også undersøgt og viste sig at være indlejret i den tidligere opfattelse af Accipiter. I stedet for at inkludere dem i en større og mindre overskuelig slægt, blev arter fra Accipiter flyttet til de nyoprettede slægter Aerospiza, Tachyspiza og Astur. Disse ændringer har givet forskerne et klarere billede af forholdet mellem de forskellige arter og deres evolutionære slægtskab.
Levestil og Jagtstrategier
Accipitrinae-fugle er især kendt for deres unikke jagtstrategi. I skovområder venter de ofte tålmodigt på en aborre eller en skjult position, hvorfra de kan slå til mod et intetanende bytte. Deres livsstil kræver ikke kun hurtighed og præcision, men også en stærk evne til at tilpasse sig forskellige skovtyper og byttedyr.
Med deres komplekse økologi og forbløffende jagtadfærd repræsenterer Accipitrinae en af de mest spændende og dynamiske grupper blandt rovfuglene. Denne underfamilie er et eksempel på, hvordan evolutionen har formet en gruppe af specialiserede jægere, der er blevet mestre i overlevelse og tilpasning til deres skovhabitat.
Slægter
- Micronisus – Gabarhøg
- Urotriorchis – Langhalehøgen
- Melierax– Melierax (3 arter)
- Kaupifalco – Øglehøg
- Aerospiza– spurvehøg, høgehøg (3 arter, tidligere i Accipiter)
- Tachyspiza–høgehøg, spurvehøg (27 arter, tidligere i Accipiter)
- Erythrotriorchis– høgehøg (2 arter)
- Accipiter– Høge, spurvehøg (9 arter)
- Astur– Høge, spurvehøg, høgehøg (9 arter, tidligere i Accipiter)
- Megatriorchis– Doriahøg
- Circus– Høge (16 arter)