Tårnfalk
Tårnfalken (Falco tinnunculus) er en lille rovfugl, som er kendt for sine karakteristiske spidse vinger og lange hale. Den er en af de mest udbredte rovfugle i Europa, og i Danmark er den den tredje mest almindelige rovfugl efter musvågen og spurvehøgen. Her får du en nærmere beskrivelse af dens fysiske egenskaber, adfærd og levesteder.
Fysiske egenskaber og størrelse
Tårnfalken er en relativt lille rovfugl med en kropslængde på mellem 32 og 35 cm og et vingefang på 71-80 cm. Hannerne vejer normalt mellem 190 og 240 g, mens hunnerne er lidt større og vejer mellem 220 og 300 g. Hannen er kendetegnet ved sit blågrå hoved og haleoverside, mens resten af kroppen har en rødbrun overside og lys underside. Hunnen har til gengæld en mere ensartet brun overside og er generelt større. En anden markant egenskab ved tårnfalken er dens evne til at stå næsten stille i luften ved hjælp af svingende vinger og en spredt hale, mens den spejder efter bytte på jorden.
Levesteder og yngleforhold
Tårnfalken findes over store dele af Europa, Asien og Afrika. Den trives i åbne landområder med spredt bevoksning, og man ser den ofte i nærheden af marker, enge og heder, men også i byer, hvor den kan bygge rede på høje bygninger. I Danmark er der omkring 2500 ynglepar. Tårnfalken yngler som regel i småskove, men kan også finde sig til rette i urbane omgivelser. Den foretrækker at lægge sine æg i hulrum, enten i klipper eller i forladte fuglereder, som f.eks. gamle kragereder. Det er heller ikke usædvanligt, at tårnfalkepar benytter opsatte redekasser, så længe de er placeret i den rette højde.
Tårnfalken er yngledygtig efter blot 1-2 år og får som regel ét kuld om året, der består af 3-6 æg. Hunnen ruger på æggene i 27-32 dage, og ungerne er flyvefærdige og forlader reden efter yderligere 27-30 dage. Man kan nogle gange observere flere tårnfalkepar have reder tæt på hinanden, hvilket indikerer, at de ikke er særlig territoriale, når det gælder redepladser.
Føde og jagtadfærd
Tårnfalkens kost består primært af smågnavere som mus, men den kan også jage småfugle, insekter og firben. Den bruger ofte sin imponerende evne til at svæve i luften for at spejde efter bytte. Når den får øje på en mus eller en anden lille gnaver, styrtdykker den med lynets hastighed og fanger byttet med sine skarpe kløer. Herefter bliver byttet revet i stykker med det spidse næb og spist.
Et af de steder, hvor man ofte kan se tårnfalken på jagt, er ved vejkanter og åbne marker. Her svæver den over landskabet og holder udkig efter mus, der er aktive i græsset. Denne jagtadfærd, hvor den svæver og “muser” i luften, er noget af det, der gør tårnfalken så genkendelig og let at identificere i naturen.
Tårnfalken som del af økosystemet
Som en af de mest almindelige rovfugle i Europa spiller tårnfalken en vigtig rolle i økosystemet. Ved at kontrollere populationerne af smågnavere bidrager den til balancen i fødekæden. I landdistrikter er tårnfalken også velset af landmænd, da den hjælper med at holde bestanden af skadedyr nede, hvilket kan være med til at beskytte afgrøder.
Sammenfatning
Tårnfalken er en fascinerende rovfugl, der både er smuk at se på og spiller en vigtig rolle i naturen. Med sit karakteristiske udseende, imponerende jagtteknik og alsidige levesteder har den formået at blive en af de mest udbredte rovfugle i Europa. Uanset om man ser den svæve over åbne marker eller spotter den i en by, er tårnfalken en fugl, der med rette har fanget mange menneskers opmærksomhed.
Kald
