Rørhøg
Rørhøgen (Circus aeruginosus) er en imponerende rovfugl, der ofte ses svævende lavt over rørskove og vådområder i jagt på bytte. Den er den største af de danske kærhøgearter og kan genkendes på sin karakteristiske slingrende flugt samt sin imponerende vingefang, der spænder mellem 115-140 cm. Denne art er tæt knyttet til vådområder og rørskove, hvor dens jagtstrategi og adfærd er specialiseret til det miljø.
Fysiske Kendetegn
Rørhøgen varierer i størrelse, hvor hannen er lidt mindre end hunnen. Hannens vægt spænder fra 400-650 gram, mens hunnen vejer mellem 550-800 gram. Høgens længde er 43-55 cm. Kønsforskellen ses ikke kun i vægten, men også i fjerdragten. Hannen er trefarvet med en brunlig krop og lysegrå vingesider. Den har også sorte fingerspidser, som giver den et dramatisk udseende. Der er variationer i dragten, men det er typisk for en han at have en lys forkant på vingen, hvilket gør den let at kende fra andre rovfugle. Øjnene er lysegule med en markant sort pupil.
Hunnen er større og mørkere med en mere ensfarvet brun krop og en chokoladebrun overside på vingerne. Hendes hoved har en lysere gulbrun isse og en karakteristisk mørk stribe hen over øjet. Ungfugle ligner hunnen, men deres fjerdragt er endnu mørkere, næsten sortbrun, med et lyst felt på undersiden af svingfjerene.
Levesteder
Rørhøgen foretrækker vådområder som fjorde, lavvandede kyster, moser og sumpe, der er præget af tæt rørskov. Den er især udbredt i det sydlige Skandinavien, men den findes også i store dele af Vesteuropa og strækker sig helt til Asien gennem Rusland. I Danmark er den en fast ynglefugl ved områder med udbredt rørskov, som giver den ideelle betingelser for jagt og redebygning. Om sommeren kan man ofte spotte den lavt flyvende over marker og enge, hvor den afsøger landskabet for føde.
Om efteråret, typisk i juli for de unge fugle og august-september for resten, trækker rørhøgen sydpå til varmere egne, hvor vinteren tilbringes, inden den vender tilbage til Danmark og andre nordlige yngleområder i foråret.
Jagt og Føde
Rørhøgens føde består primært af små dyr, som den finder i og omkring rørskoven. Den jager ofte syge eller skadede dyr og spiser fisk, padder, småpattedyr samt fugle. Den er også kendt for at tage unger fra vandfugle, såsom ællinger og fuglekyllinger, hvilket gør den til en frygtindgydende jæger i vådområderne. Når rørhøgen jager, svæver den lavt over terrænet i en slingrende bevægelse, mens den koncentreret scanner området for potentielt bytte. Den udnytter gerne marker, enge og vandløb til at finde føde og kan operere langt væk fra sin rede, hvis nødvendigt.
Yngleadfærd
Rørhøgen begynder typisk at yngle, når den er 2-3 år gammel. En særlig adfærd, der adskiller rørhøgen fra mange andre rovfugle, er dens polygame forhold. Det er ikke usædvanligt for en han at have 2-3 mager, selvom han ofte viser en klar præference for én favorit hun. Hvert år lægger hunnen et kuld på 4-5 æg, som udruges i løbet af 31-38 dage. Når ungerne klækkes, bliver de i reden i omkring 40-42 dage, indtil de er flyvefærdige.
Rørhøgen er en fascinerende rovfugl, hvis liv er tæt knyttet til vådområderne i Danmark og andre dele af Europa. Dens evne til at tilpasse sig forskellige miljøer og dens jagtteknikker gør den til en nøglespiller i de økosystemer, den bebor.
Kald
