Spætter (Picidae)

Spætter (Picidae): En Mangfoldig Familie af Spættefugle

Spætter, som tilhører familien Picidae, er en fascinerende gruppe af fugle, kendt for deres unikke evne til at hakke i træer. Denne familie af spættefugle omfatter over 200 arter, som findes i en lang række habitater verden over. De fleste arter lever i skovområder, men nogle findes også i åbne landskaber og ørkener. Spætternes karakteristiske adfærd, hvor de hakker på træer for at finde føde og lave rede huller, gør dem let genkendelige og beundrede af fuglekiggere og naturinteresserede.

Spætternes karakteristika

En af de mest bemærkelsesværdige egenskaber ved spætter er deres evne til at hakke i træer uden at tage skade. Dette skyldes en række fysiologiske tilpasninger. De har et særlig stødabsorberende kranium, som beskytter deres hjerne mod de kraftige stød, der opstår, når de hakker på hårde overflader. Derudover har spætter meget stærke halsmuskler, der hjælper dem med at udføre de gentagne bevægelser hurtigt og effektivt.

Spætternes tunger er også unikke. De er ekstremt lange og kan nå dybt ind i træer og revner for at fange insekter. Tungen kan være op til tre gange længere end næbbet, og den er forsynet med små modhager, der gør det nemmere at trække byttet ud. Hos nogle arter er tungen klæbrig, hvilket gør det lettere at fange insekter og larver.

Spætter i Danmark

I Danmark findes der seks arter af spætter: vendehals (Jynx torquilla), grønspætte (Picus viridis), sortspætte (Dryocopus martius), mellemflagspætte (Dendrocoptes medius), stor flagspætte (Dendrocopos major), og lille flagspætte (Dryobates minor). Disse arter varierer både i størrelse, udseende og adfærd, men de deler alle de karakteristiske egenskaber, som gør spætterne så specielle.

Vendehals (Jynx torquilla)

Vendehalsen er den mest usædvanlige af de danske spætter, da den tilhører en undergruppe af spætter, som adskiller sig fra de klassiske hakkende arter. I stedet for at hakke sig ind i træer, finder vendehalsen sin føde på jorden, hvor den jager myrer og andre små insekter. Den har også fået sit navn, fordi den har evnen til at dreje hovedet næsten hele vejen rundt som en form for defensiv adfærd.

Grønspætte (Picus viridis)

Grønspætten er kendt for sin karakteristiske grønne fjerdragt og røde isse. Denne art findes primært i åbne skove og parker, hvor den ofte søger efter myrer, som udgør en stor del af dens kost. Grønspætten er mere tilbøjelig til at søge føde på jorden end andre spætter og er ofte set på jagt efter myreboer.

Sortspætte (Dryocopus martius)

Sortspætten er den største spætte i Europa og kan genkendes på sin sorte fjerdragt og den markante røde hætte hos hannen. Sortspætten er en imponerende fugl, der foretrækker store, gamle skovområder, hvor den hakker store huller i træer for at finde føde og lave rede. Dens dybe, rungende kald kan høres langt væk og er et typisk tegn på dens tilstedeværelse.

Mellemflagspætte (Dendrocoptes medius)

Mellemflagspætten er sjældnere i Danmark, men kan stadig findes i visse skovområder, især i løvskove. Den er let at forveksle med stor flagspætte på grund af dens lignende størrelse og farvetegning, men mellemflagspætten har en hel rød isse, som gør den lettere at skelne.

Stor flagspætte (Dendrocopos major)

Den mest almindelige spætte i Danmark er stor flagspætte, som ofte ses i skove, haver og parker. Den er let genkendelig med sin sort-hvide fjerdragt og den røde plet under halen. Stor flagspætte er en alsidig fugl, der både spiser insekter, frø, nødder og frugt.

Lille flagspætte (Dryobates minor)

Lille flagspætte er, som navnet antyder, mindre end de andre danske spætter og har en mere diskret farvetegning. Den lever primært i skovområder, hvor den hakker i mindre grene og stammer for at finde insekter. På grund af dens størrelse er den mere sky og mindre iøjnefaldende end sine større artsfæller.

Spætternes Økologiske Rolle

Spætter spiller en vigtig rolle i økosystemet. Ved at hakke i træer hjælper de med at kontrollere populationsmængden af skadelige insekter, og deres rede huller genbruges ofte af andre fuglearter og småpattedyr. Deres tilstedeværelse i skove og andre habitater er et tegn på et sundt miljø, og de er derfor en vigtig indikator for økologisk balance.

Konklusion

Spætter er en mangfoldig og fascinerende familie af fugle, der findes over hele verden, og i Danmark kan vi nyde seks arter. Med deres særegne adfærd og tilpasninger til livet i skoven er de et spændende studieobjekt for både ornitologer og naturinteresserede.

Familie: Picidae

• Underfamilie: Jynginae -Vendehalse
  • Jynx (2 arter)
• Underfamilie: Picumninae Dværgspætter
  • Picumnus Dværgspætter 25 arter)
• Underfamilie: Sasiinae
  • Verreauxia Afrikansk Dværgspætte
  • Sasia Asiatisk Dværgspætte (2 arter)
• Underfamilie: Picinae Egentlige spætter
  • Slægt Nesoctitini
    • Nesoctites – 1 art: Antilliansk spætte
  • Slægt Hemicircini
    • Hemicircus (2arter)
  • Slægt Picini
    • Micropternus 1 art: Rustfarvet Spætte
    • Meiglyptes (4 arter)
    • Gecinulus (3 arter)
    • Dinopium (5 arter)
    • Picus (14 arter)
    • Chrysophlegma (3 arter)
    • Pardipicus (2 arter)
    • Geocolaptes 1 art: Jordspætte
    • Campethera (11 arter)
    • Mulleripicus (4 arter)
    • Dryocopus (6 arter)
    • Celeus (13 arter)
    • Piculus (7 arter)
    • Colaptes (14 arter)
  • Slægt Campephilini
    • Campephilus (12 arter)
    • Blythipicus (2 arter)
    • Reinwardtipicus 1 art: Orangerygget Spætte
    • Chrysocolaptes (10 arter)
  • Slægt Melanerpini
    • Sphyrapicus (4 arter)
    • Melanerpes (24 arter)
    • Picoides (3 arter)
    • Yungipicus (7 arter)
    • Leiopicus 1 art Gulkronet Flagspætte
    • Dendrocoptes (12 arter)
    • Dryobates (5 arter)
    • Leuconotopicus (6 arter)
    • Veniliornis (14 arter)
    • Xiphidiopicus 1 art: Cubagrønspætte