Bogfinke
Bogfinken (Fringilla coelebs) er en af de mest udbredte og genkendelige fugle i Danmark og i store dele af Europa. Den er en del af finkefamilien og er særligt kendetegnet ved sin smukke og farverige fjerdragt hos hannen samt sin alsidige levevis og tilpasningsevne til forskellige miljøer.
Størrelse og udseende
Bogfinken har en kompakt og elegant kropsbygning, med en længde på 14-16 cm og et vingefang på 24-28 cm. Den vejer mellem 19-24 gram, hvilket gør den til en mellemstor finke. Hannen er kendt for sine klare farver, der gør den let at genkende. Den har en blågrå isse og nakke, mens kinderne, maven og ryggen er rødbrune. Vingerne og halen er prydet med sorte og gule farver, og en af de mest karakteristiske kendetegn er de to tydelige hvide bånd på vingerne samt de hvide sider på halen. I modsætning til hannen er hunnen mere afdæmpet i sit udseende med en olivenbrun overside og lysere gråbrun underside, hvilket giver hende en mere anonym fremtoning i naturen. Næbbet hos begge køn er kegleformet, hvilket er typisk for frøædende fugle, men skifter farve alt efter årstiden hos hannen – fra blågrå i yngletiden til brunt om vinteren.
Yngleadfærd og kuld
Bogfinken er yngledygtig allerede efter et år. Den får typisk et kuld årligt bestående af 4-5 æg. Æggene ruges af hunnen i 12-13 dage, og når ungerne er omkring 13-14 dage gamle, er de flyvefærdige og forlader reden. Dette forløb er en del af bogfinkens hurtige og effektive ynglecyklus, hvilket sikrer artens udbredelse. Hunnen spiller en central rolle i yngleprocessen og bygger reden af materialer som græs og mos, ofte med et ydre lag af lav og edderkoppespind, der holder konstruktionen sammen. En interessant del af bogfinkens parringsadfærd er, at hunnen kan parre sig flere hundrede gange før æglægning, og ofte med flere hanner.
Levesteder
Bogfinken er meget tilpasningsdygtig og kan findes i en lang række forskellige habitater. Den foretrækker dog især områder med løvskov og nåleskov, men den trives også i haver, parker og levende hegn. Bogfinken er udbredt i hele Europa og dele af Centralasien. I New Zealand er den også blevet indført og har etableret sig som en del af fuglelivet der. I Danmark er bogfinken en af de mest almindelige fugle med mere end 2 millioner individer, hvilket vidner om dens succes i at tilpasse sig forskellige miljøer.
Om efteråret kan bogfinkerne ofte samles i større flokke, for eksempel på stubmarker, og mange af de danske bogfinker trækker til Vest- og Sydeuropa for at overvintre. De fugle, der vælger at blive i Danmark om vinteren, får ofte selskab af bogfinker fra Skandinavien, som trækker mod syd. Det er også i denne periode, man kan opleve bogfinkerne i selskab med kvækerfinker.
Føde
Bogfinkens kost ændrer sig i løbet af året. Om sommeren lever den primært af insekter, hvilket giver de nødvendige proteiner til yngleperioden. Når temperaturen falder, og insekterne bliver færre, skifter bogfinken til en kost baseret på frø. En af dens foretrukne fødekilder er bøgens frugter, kaldet bog, som har givet fuglen sit navn. Om vinteren søger den føde i agerlandet, og den besøger ofte foderbrætter i haver, hvor den kan finde frø og andre former for næring.
Fjender
Selvom bogfinken er talrig og godt tilpasset sit miljø, har den også naturlige fjender. En af dens største trusler er spurvehøgen, der ofte jager småfugle som bogfinken. Trods denne fare formår bogfinken at opretholde en stabil bestand, hvilket gør den til en fast bestanddel af den danske natur året rundt.
Alt i alt er bogfinken en fascinerende og smuk fugl, der med sin farverige fremtoning, komplekse yngleadfærd og tilpasningsevne er en vigtig del af det danske fugleliv.
Sang
Kald
Flugtkald