Kvækerfinke
Kvækerfinken (Fringilla montifringilla), også kendt som bramfinken, er en mellemstor spurvefugl, der hører til finkefamilien. Fuglen har en længde på 14-16 cm og et vingefang på 24-28 cm. Med en vægt på blot 23-29 gram er kvækerfinken en let og adræt fugl, der ligner bogfinken både i størrelse og adfærd. Kvækerfinken kan dog kendes på sin karakteristiske hvide overgump, som er et tydeligt kendetegn i forhold til bogfinken, som den ofte forveksles med.
Udseende og Kendetegn
Hannens yngledragt er særligt iøjnefaldende med et sort hoved, sort ryg og sort næb. Om vinteren ændrer hans udseende sig en del; næbbet bliver gult med en sort spids, og de sorte områder på hoved og ryg får et mere pjusket og gråligt præg. Halen og svingfjerene er altid sorte, men i modsætning til bogfinken, der har grålige vingefjer, har kvækerfinken okkergule fjer. De inderste svingfjer har også en tydelig hvid plet i midten, som adskiller den fra bogfinken. Hannens bryst og hage er farvet i en varm okkergul nuance, mens undersiden af fuglen er hvid med sorte dråbeformede pletter langs siderne.
Hunnen adskiller sig fra hannen ved at have et lysere udseende. Hendes hoved er lysebrunt med en grå halvmåne på halssiden, og den hvide overgump er mindre fremtrædende end hos hannen. Vingeaftegningerne er også mindre markante med færre gulbrune og hvide detaljer. Hunnen har et gulligt næb om vinteren, mens det bliver blåsort om sommeren. Dette gør det muligt at skelne mellem kønnene, selvom de ligner hinanden på andre måder.
Levesteder og Udbredelse
Kvækerfinken er vidt udbredt i Europa, Skandinavien og Asien, strækkende sig over et bredt bælte fra Atlanterhavet til Stillehavet. Fuglen yngler typisk i de nordlige områder som Skandinavien og Rusland. I Danmark er kvækerfinken en sjælden ynglefugl med kun få registrerede ynglepar, hvilket gør observationer af ynglende kvækerfinker usædvanlige. Kvækerfinken er dog en regelmæssig gæst i Danmark uden for ynglesæsonen, særligt i efteråret, vinteren og foråret, når den trækker til og fra Skandinavien. Ofte ses den sammen med bogfinker, hvor den i flokke kan søge føde på marker og i haver. På snefyldte vinterdage kan man være heldig at se dem på foderbrætter, især hvis man tilbyder fuglefrø.
Føde og Kostvaner
Kvækerfinkens føde afhænger af årstiden. Om vinteren lever den primært af frø fra bog, som den finder på jorden. Bøgefrø er en vigtig og næringsrig del af dens kost i vintermånederne, og store flokke kan samles på marker og i skovbryn for at søge efter disse frø. I modsætning hertil består kvækerfinkens sommerføde hovedsageligt af insekter, herunder biller og sommerfuglelarver. Dette skift i kost gør kvækerfinken til en alsidig fugl, der tilpasser sig de ressourcer, der er tilgængelige i dens miljø.
Yngleadfærd
Kvækerfinken bliver yngledygtig allerede efter 1 år. Hvert år får den et kuld bestående af 5-7 æg. Hunnen ruger på æggene i 13-14 dage, og ungerne bliver i reden i cirka 14 dage, indtil de er flyvefærdige. På trods af sin udbredelse i Skandinavien og Rusland er der som nævnt kun få ynglepar i Danmark. De fleste danske observationer af kvækerfinken sker derfor under dens træk mellem yngleområderne mod nord og overvintringsområderne længere sydpå.
Observation i Danmark
Selvom kvækerfinken ikke er en almindelig ynglefugl i Danmark, er den en hyppig gæst, især i de koldere måneder. Man kan ofte se dem i store flokke, når de trækker sydpå for at overvintre. Fuglen ses ofte på åbne marker, i skovbryn og i haver, hvor den søger føde sammen med bogfinker. På grund af dens nærvær i vinterhalvåret er den også en populær gæst på foderbrætter, især når der er sne på jorden.
Kvækerfinken er en fascinerende fugl med sin farverige dragt og sin vidtstrakte udbredelse. Dens alsidighed, både i kost og i tilpasning til forskellige miljøer, gør den til en spændende fugl at studere og observere i naturen.
Kald/flugtkald
Sang