Halemejse (Aegithalos caudatus)

Halemejse

Halemejse på en gren

Halemejsen er en lille, charmerende spurvefugl, der er let genkendelig på sin karakteristiske runde krop og lange hale. På trods af sit navn hører halemejsen ikke til mejsefamilien, men er derimod en del af en selvstændig familie under spurvefuglene. Denne artikel vil dække halemejsens vigtigste kendetegn, levesteder, ynglevaner, føde og sociale adfærd, samt give et overblik over dens udbredelse.

Udseende og størrelse

Halemejsen (Aegithalos caudatus) er en af de mindste spurvefugle, og den er kendetegnet ved sin lille, kompakte krop og bemærkelsesværdigt lange hale. Fuglen har en længde på 13-15 cm, hvoraf næsten halvdelen udgøres af halen, og et vingefang på 16-18 cm. Vægten er beskeden og ligger mellem 7 og 9 gram. Fuglen har et næsten helt hvidt hoved med en let rosa tone og en sort stribe, der løber fra næbbet til nakken. Dens overside er sort med et strejf af rosa, mens maven og brystet har en lysere farve, der kan have et rosa skær. Den lange, sorte hale giver fuglen et unikt udseende, som er svært at tage fejl af.

Levesteder og udbredelse

Halemejsen er udbredt i størstedelen af Europa, dele af Mellemøsten, Rusland, samt videre østpå til Kina og Japan. Fuglen er standfugl i mange af disse områder, hvilket betyder, at den forbliver i sit yngleområde året rundt. I Danmark er halemejsen også almindelig, men mest i de østlige og sydlige dele af landet, mens den er mere sjælden i Vest- og Nordvestjylland. Den trives bedst i områder med vådområder og løv- eller blandingsskove, hvor der er rigelig underskov, krat og buskads. Halemejsens rede bygges ofte i en grenkløft og er kugleformet, lavet af mos, dun, lav og spindelvæv, som giver den god camouflage.

Føde

Halemejsens kost består primært af små insekter, biller, edderkopper og sommerfuglelarver, som den finder i træer og buske. Den er særligt aktiv i jagten på føde i foråret og sommeren, hvor insekter er rigelige. I de koldere måneder supplerer halemejsen sin kost med plantefrø, hvilket hjælper den med at overleve, når insektbestanden er lav. Denne alsidighed i fødevalg gør halemejsen godt rustet til at klare de barskere vintermåneder, især i de nordlige dele af dens udbredelsesområde.

Ynglevaner og social adfærd

Halemejsen er yngledygtig allerede efter blot et år og får typisk ét kuld om året. I hvert kuld lægger den mellem 7 og 12 æg, som ruges i omkring 13-14 dage. Når æggene er klækket, tager det ungerne yderligere 15-16 dage at blive flyvefærdige, hvorefter de forlader reden. En interessant detalje ved halemejsens sociale liv er dens samarbejdsvillige adfærd. Familiemedlemmer hjælper ofte hinanden, og det er ikke usædvanligt, at unge fugle, som har oplevet en mislykket ynglesæson, hjælper deres forældre eller søskende med at opfostre et nyt kuld. Hannen og hunnen danner par for én ynglesæson, men går hver til sit efterfølgende, hvorefter hunnen finder en ny mage til næste sæson.

Levetid

Halemejsen har en relativt kort levetid sammenlignet med andre fugle, men i de rette betingelser kan den blive op til 10 år gammel. De fleste individer lever dog kortere tid, da de står overfor mange udfordringer såsom rovdyr, fødemangel og strenge vinterforhold.

Konklusion

Halemejsen er en fascinerende lille fugl, der trods sin størrelse udviser en imponerende grad af tilpasningsevne og social adfærd. Dens karakteristiske udseende med den lange hale og de fine rosa og sorte nuancer gør den til en yndet fugl blandt fuglekiggere. Med dens udbredelse over store dele af Europa og Asien, og dens standfuglekarakter, kan man nyde synet af halemejsen året rundt i Danmark, særligt i skovområder med tæt krat og vådområder.

Kald