Musvit
Musvitten (Parus major) er en af Danmarks mest almindelige og letgenkendelige småfugle. Den er en del af mejsefamilien, og er den største af de danske mejser. Musvitten er udbredt i hele landet, hvor den både findes i byer, haver og skove. I denne artikel vil vi dykke ned i musvittens kendetegn, størrelse, levesteder, yngel og fødevaner, der tilsammen gør denne fugl til en fascinerende del af den danske natur.
Størrelse og Kendetegn
Musvitten er let at kende på sit farvestrålende udseende og karakteristiske sang. Den er med en længde på 13,5-15 cm og et vingefang på 22-26 cm den største mejseart i Danmark. Vægten ligger på mellem 16 og 21 gram, hvilket gør den lille, men kompakt og kraftfuld i forhold til andre mejser.
Et af musvittens mest iøjnefaldende kendetegn er dens farverige fjerdragt. Fuglen har et sort hoved med skarpt hvide kinder, der står i kontrast til det gule bryst, der prydes af en sort længdestribe. Denne stribe er bredere hos hannen end hos hunnen, hvilket gør det muligt at skelne kønnene fra hinanden. Musvittens ryg er grønlig, mens vingerne og halen er gråblålige. Dens korte ben og stærke næb er også med til at give den et særligt robust udseende.
Levesteder og Udbredelse
Musvitten er en alsidig fugl, der trives i mange forskellige miljøer. Arten er udbredt over det meste af Europa, Nordafrika og dele af Asien, inklusive Japan og det sydlige Sibirien. I Danmark er musvitten tilstede i hele landet, hvor den kan findes i skove, parker, haver og byområder. Det er dog ikke kun i Danmark, at musvitten er så udbredt, for der findes hele 14 underarter af “Parus major” på verdensplan. Den mest almindelige i Danmark er “Parus major major.”
Musvitten er en social fugl, der uden for yngletiden ofte færdes i flokke sammen med andre mejser. I disse flokke er der en tydelig rangorden, hvor hanner med bredere bryststriber dominerer over dem med smallere striber, og hvor voksne fugle har en højere status end ungfugle. Denne rangorden kan påvirke, hvem der først får adgang til føde.
Yngel og Redebygning
Musvitten er en produktiv fugl, der typisk får 1-2 kuld unger om året. Redebygningen starter tidligt, allerede i januar eller februar, hvor musvitten leder efter egnede steder at bygge sin rede. Den foretrækker huller i gamle træer, men den er også kendt for at udnytte menneskeskabte strukturer som redekasser, murhuller, postkasser og endda nedløbsrør eller urtepotter.
Musvittens rede er typisk lavet af materialer som mos, hår, uld og fjer, og når reden er færdig, lægger hunnen mellem 5 og 10 æg. Æggene ruges i 12-14 dage, hvorefter ungerne bliver fodret i reden i yderligere 19-20 dage, indtil de er flyvefærdige. I yngletiden forsvarer musvitten aktivt sin rede mod potentielle rovdyr, herunder spurvehøgen, der er en af dens største naturlige fjender.
Føde
Musvittens kost varierer alt efter årstiden. Om sommeren lever den primært af insekter og små hvirvelløse dyr som græshopper, fårekyllinger, fluer, biller, myrer og bladlus. Den er også kendt for at spise snegle, bænkebidere og andre smådyr, som den finder i sin naturlige omgivelser. Musvitten spiller en vigtig rolle i økosystemet, da den holder bestanden af insekter nede.
I yngletiden, når æggene er klækket, fodrer musvitten sine unger med proteinrige larver, der giver dem de nødvendige næringsstoffer til at vokse og blive flyvefærdige. Om vinteren, hvor insekter er mere knappe, skifter musvitten diæt og spiser frø, nødder og madrester fra foderbrætter, som mennesker ofte stiller ud.
Konklusion
Musvitten er en alsidig og farverig fugl, der med sin karakteristiske fjerdragt, sin tilpasningsevne og sin sociale adfærd er en af de mest velkendte og elskede fugle i Danmark. Dens rolle i økosystemet som både insektæder og fødekilde for rovdyr gør den til en vigtig del af naturens balance.
Sang
Alarmkald
Kald
Føde til ungerne
