Træløber
Træløber (Certia familiaris)
Træløberen (Certhia familiaris) er en lille spurvefugl, der tilhører træløberfamilien (Certhiidae). Denne kvikke og spinkle fugl er udbredt i store dele af Europa og Asien og er kendt for sin særlige evne til at klatre op ad træstammer, hvor den leder efter føde i form af insekter og edderkopper. I Danmark er træløberen en almindelig skovfugl, der foretrækker løvskove og ældre nåleskove med sparsom tæthed, men den findes også i parker og haver med gamle træer.
Fysiske kendetegn
Træløberen er en lille fugl, der måler mellem 12 og 17 cm i længden, med et vingefang på 24-27 cm og en vægt på kun 8-12 gram. Den har en brunlig overside med lyse og mørke striber, som giver den en fremragende camouflage mod træbarken, hvor den tilbringer størstedelen af sin tid. Undersiden er hvid, og den har en karakteristisk lys stribe, der går fra øjet til nakken. Træløberens næb er lille og let krum, hvilket gør det lettere for den at fange insekter og larver fra træernes bark.
En af de mest unikke egenskaber ved træløberen er dens stive halefjer, som fungerer som støtte, når den bevæger sig op ad træstammer. Denne funktionelle anatomi minder om spætternes klatreevne, men i modsætning til spætter hakker træløberen ikke i barken – den søger efter føde på overfladen af træerne.
Forskellen på træløber og korttået træløber
Træløberen minder meget om sin nære slægtning, den korttåede træløber (Certhia brachydactyla), og de to arter kan være svære at skelne fra hinanden baseret på udseendet alene. Fjerdragten er næsten identisk, men forskellen ligger i stemmen og bagkloens længde. Træløberens kald er mere lyst, mens den korttåede træløber har en lidt mørkere og dybere lyd. For erfarne fuglekiggere kan det desuden være muligt at identificere træløberen ud fra dens bagklo, som er længere end den korttåede træløbers.
Levesteder og udbredelse
Træløberen er vidt udbredt i Europa og Asien. I Europa findes den fra Skandinavien i nord til de centrale og østlige dele af kontinentet. Den fortsætter gennem Rusland og Asien helt til Japan og Stillehavskysten. I Danmark er træløberen almindelig i det meste af landet, så længe der er egnede levesteder. Fuglen trives især i løvskove med gamle træer samt i ældre nåleskove med lav tæthed, hvor den kan finde føde og redepladser.
I løbet af vinteren er træløberen kendt som en strejffugl, hvilket betyder, at den bevæger sig over større afstande for at finde føde. Den forbliver dog inden for Danmark, ofte i selskab med mejser, som den deler habitat og fødekilder med.
Ynglecyklus
Træløberens ynglesæson begynder tidligt på året. Allerede i slutningen af februar kan man observere de første tegn på yngleadfærd, men det er først i midten af marts, at fuglen er mest aktiv i denne henseende. Reden bygges normalt i slutningen af april og placeres typisk i sprækker i gamle træer eller under løs bark. Den laver én eller to kuld om året, med 5-6 æg i hvert kuld. Æggene ruges i 14-15 dage, hvorefter ungerne forlader reden efter yderligere 15-17 dage.
Føde og jagtteknik
Træløberen er en dygtig fødesøger, der primært lever af insekter, insektlarver og edderkopper, som den finder i barken på træer som eg, ask, fyr og el. Dens jagtteknik er unik, idet den starter ved foden af et træ og bevæger sig i en spiral op ad stammen, mens den systematisk undersøger barkens sprækker og revner for føde. Når den når toppen af træet, flyver den til et nyt træ og begynder processen forfra.
Træløberens specialisering i at finde føde i træbark gør den til en vigtig del af skovens økosystem, da den hjælper med at kontrollere populationer af skadelige insekter. Fuglen er også tilpasningsdygtig og kan finde føde under selv barske vinterforhold, hvor mange andre insekter og smådyr er gemt væk.
Konklusion
Træløberen er en fascinerende fugl, der spiller en vigtig rolle i skovens økosystem. Dens evne til at tilpasse sig forskellige levesteder og fødesøgningsteknikker gør den til en effektiv overlever, selv i udfordrende miljøer. Træløberens adfærd, udseende og unikke egenskaber gør den til en af de mest interessante fugle i danske skove.
Sang
Kald