Strigidae Strix

Strigidae Strix

Strix er en fascinerende slægt af ugler i den typiske uglefamilie, Strigidae. Denne familie udgør sammen med perleuglefamilien (Tytonidae) de to nulevende familier af ugler, som vi kender i dag. Strix-ugler bliver ofte omtalt som øreløse ugler eller skovugler. Dog skal det bemærkes, at der findes andre ugler uden øretoppe, og “skovugle” er et bredere begreb, der kan bruges om flere arter af skovlevende ugler. Neotropiske ugler i slægten Ciccaba bliver til tider inkluderet i Strix, men der er stadig diskussion om deres præcise taksonomi.

Fysiske karakteristika og adfærd

Strix-uglerne varierer i størrelse fra mellemstore til store fugle og har et robust og kraftigt udseende. Deres vigtigste kendetegn er fraværet af øretoppe, som mange andre uglearter ellers har. De er yderst nataktive, hvilket betyder, at de primært er aktive om natten, hvor de jager deres bytte. Deres foretrukne jagtområde er skovområder, hvor de kan udnytte deres skarpe sanser til at finde føde.

Disse ugler er dygtige rovdyr og specialiserer sig i at fange små pattedyr som mus og rotter. Udover pattedyr jager de også småfugle og krybdyr, hvilket gør dem til alsidige og effektive jægere i deres naturlige habitat.

Vokalisering

En af de mest bemærkelsesværdige egenskaber ved Strix-uglerne er deres tuden. Deres vokaliseringer adskiller sig fra andre uglegrupper, og deres kald er ofte melodiske og hylende. Mange af deres karakteristiske kald er blevet synonymt med natten og er blevet brugt i folkesagn og legender verden over.

Den manglende tilstedeværelse af synlige ører gør det lettere at skelne Strix-ugler fra andre uglearter, især de arter, der har meget markante øretoppe, som eksempelvis hornuglen. Dette fysiske træk er ofte et af de første, der bemærkes, når man observerer en Strix-ugle i naturen.

Mytologi og oprindelse af navnet

Slægten Strix har en spændende historie, der går tilbage til antikken. Det latinske navn Strix stammer fra en mytisk skabning – et vampyrlignende monster, der angiveligt sugede blodet fra spædbørn. Denne myte om en vampyrugle stammer fra gamle romerske fortællinger og har igennem tiden inspireret til mange skrækhistorier om natlige fugle.

Selvom Linnaeus formelt navngav slægten Strix i 1758 som en betegnelse for de øreløse ugler, blev navnet i mange årtier brugt bredt om andre uglearter, herunder slægten Tyto, som omfatter perleuglen. Først i slutningen af 1800-tallet begyndte ornitologer at afgrænse brugen af navnet til specifikt at gælde Strix-uglerne.

Nære slægtskaber og evolution

Strix-ugler er nært beslægtet med flere andre slægter inden for uglernes verden, men et særligt interessant evolutionært forhold findes til en uddød ugleart ved navn Ornimegalonyx. Denne art var en gigantisk, jordlevende ugle, som levede på Cuba under Pleistocæn-epoken. Ornimegalonyx kunne blive op til en meter høj, hvilket gør den til en af de største kendte ugler i verdenshistorien.

Selvom Ornimegalonyx er uddød, viser sammenligninger af fossiler og genetiske analyser, at Strix-uglerne deler mange evolutionære træk med denne enorme ugle. Denne slægtskabshistorie understreger de spændende evolutionære forbindelser, der findes inden for uglefamilierne og viser, hvordan nutidens arter er formet af deres fortid.

Konklusion

Strix-uglerne er en slægt fyldt med fascinerende biologi og historie. Deres karakteristiske udseende uden øretoppe, deres natlige vaner og effektive jagtstrategier gør dem til unikke rovdyr i skoven. Deres tuden har indgået i myter og folkesagn gennem tiden, og deres evolutionære forhold til uddøde arter som Ornimegalonyx giver et indblik i uglernes forhistorie. Samlet set repræsenterer Strix en vigtig og spændende slægt inden for uglernes verden, som fortsat fascinerer både forskere og fugleentusiaster verden over.

Arter

Slægten indeholder 22 arter

  • Pagodenatugle, (Strix seloputo)
  • Vatret Natugle, (Strix ocellata)
  • Brun natugle, (Strix leptogrammica)
  • Natugle, (Strix aluco)
  • Maghreb ugle, (Strix mauritanica)
  • Himalaya ugle, (Strix nivicolum)
  • Ørkentugle, (Strix hadorami)
  • Ørkennatugle, (Strix butleri)
  • Plettet natugle, (Strix occidentalis)
  • Båndet Natugle, (Strix varia)
  • Kineugle, (Strix sartorii)
  • Sydlig Båndet Natugle, (Strix fulvescens)
  • Brasiliansk Natugle, (Strix hylophila)
  • Chaconatugle, (Strix chacoensis)
  • Sepianatugle, (Strix rufipes)
  • Slagugle, (Strix uralensis)
  • Lapugle, (Strix nebulosa)
  • Afrikansk natugle, (Strix woodfordii)
  • Spættet Natugle, (Strix virgata)
  • Sorthvid natugle, (Strix nigrolineata)
  • Sortbåndet Natugle, (Strix huhula)
  • Okkerstribet Natugle, (Strix albitarsis)